Da mennesket først havde lært at bruge ilden, nød vores forfædre dets lys og varme af mange grunde. Men et brændende bål krævede masser af brændstof, masser af plads og kunne ikke transporteres. Hvad der var brug for var en måde at opbevare ildens flamme på et lille areal og sænke forbrændingen, så lyset holdt længere. Det lyder som et lys, ikke sandt?
Det tog lidt tid, før mennesket fandt ud af, hvordan. Arkæologer er enige om, at de gamle ægyptere vidste, hvordan man laver lys, fordi de har fundet lysestager dateret så langt tilbage som 1600 f. Kr.
Det ældste rigtige lys, fra det første århundrede e. Kr. blev fundet i Frankrig nær Avignon. Forfatteren Plinius den Yngre, nævner lys lavet af brændende tælle. Andre forfattere nævner tællepråse lavet af rør, der blev skrællet på en side og dyppet i smeltet fedt eller voks.
De gamle romere lavede lys med væger og voks, som vi gør i dag. Som væger brugte de en rulle papyrus, forbehandlet så den brændte langsomt. De rensede tælle eller bivoks med havvand og blegede det så i solen. Ved gentagne gange at dyppe vægen i smeltet tælle eller voks fremelskede de selve lyset på samme måde som vi i dag laver vores hånddyppede lys.
Lys fik en stor betydning i de religiøse handlinger i den kristne kirke. Den første kristne kejser, Konstantin, brugte lys i Påskegudstjenesten i det 4 årh. e. Kr. Der var en særlig dag viet til at velsigne lys og fordele dem til de troende - Kyndelmisse d. 2. februar. Mange kirker har stadig denne tradition.
Tælle (animalsk fedt) og bivoks blev forsat brugt, når folk skulle lave lys hjemme, men snart blev lysestøbning et håndværk. I det 13. årh. var der både i England og Frankrig lysestøbere organiserede i laug. Tællestøberne drog fra hus til hus for at lave lys af det fedt, som husmoderen havde gemt til formålet. Voksstøberne lavede og solgte deres lys i egne forretninger.
Disse tidlige lys gav lys, når solen gik ned, men de var ingenting i sammenligning med de dejlige lys, man forventer, når man bestiller hos PartyLite. Tælle bliver med tiden harskt - det er jo dyrefedt. Når det var varmt smeltede lysene og bøjede sig. Når du tændte et lys, måtte du regne med en vis mængde røg og duft. Ikke så sært at lysestøberne (og husmødrene) altid var på udkig efter en smartere måde at lave lys på.
I det 19. årh. fandt en fransk kemiker Michel-Eugene Chevreul ud af, hvordan man skiller indholdsstofferne i glycerin for at kunne producere stearinsyre, hvilket skabte smukke stearinlys. Lidt tidligere havde hvalfangere fundet spermaceti, en vokssubstans i hvaler, som også gav bedre lys. Andre kemikere var i stand til at skille paraffinvoks fra petroleum og snart var stearinsyre og paraffin hovedgrundlaget for næsten alle lys.
Også vægerne blev bedre. Romernes papyrusvæger blev til flettede bomuldsvæger. God voks og pålidelige væger skabte lys, der brændte rent og næsten røgfrit. Lysene var parate til det næste skridt, nemlig den mangfoldighed af farver og dufte, som vi har fornøjelsen af.
Næste skridt var udviklingen af støbemaskiner, der kunne producere et stort antal lys til priser, som folk havde råd til. Med computerens indtog fik man muligheden for at udmåle den nøjagtige mængde af farve og duft til hvert enkelt lys.
Da det blev muligt at styre kvaliteten af lys og forudsige længde og brændetid, udviklede lysdesignet sig til alle de typer, vi kender idag. En husmoder fra gamle dage ville være imponeret af den søde duft vores lys i dag har. De lys du køber hos PartyLite er resultatet og højdepunktet af en lang udvikling.