AfdelingerVirksomhed

Celestial Lights

Vores Celestial Lights-dufte er specielt sammensat til at fremhæve din indiviualitet og skabe en yderst personlig følelse af velvære. Hvert lys fremstår i en koboltblå glaskugle og med et smukt stjernetegn. Hvert stjernetegn har sin egen vidunderlige karakter, der kommer til udtryk gennem smukke solsider og stærke skyggesider. Opdag din karakter...

Stenbukken: 22. december – 20. januar

Duft: Stenbukken afgiver duft til himlen med opkvikkende mynte, sød geranium og strejf af krydderier, frugt og pinje.

Som stenbuk ser du sammenhænge som andre overser; din praktiske tilgang og ambition er vejen til din succes.

Solsiden : pålidelig • ansvarsfuld • gavmild • nysgerrig • organiseret

Skyggesiden : mistroisk • pessimistisk

Et godt råd : Du har snusfornuften og den drivkraft der skal til for at opfylde dine drømme, men pas på at du ikke lader arbejde styre dit liv.

Vandmanden: 21. januar – 18. februar

Duft: Vandmanden bader den mørke himmel i en frugtig blomsterinfusion med vanilje og moskus.

Som vandmand legemliggør du samarbejdsånden i vandbæreren, som søger et liv med mening.

Solsiden : energisk • intelligent • hjælpsom •venlig • tolerant • original

Skyggesiden :omskiftelig • overdreven • ustabil

Et godt råd : Du er en omtænksom person, men pas på ikke at tabe dine egne mål ud af syne.

Fiskene: 19. februar – 20. marts

Duft: Fiskene svømmer gennem nattehimmelen på aromatiske bølger af friske blomstertoner med et stænk af sandeltræ og moskus.

Som fisk, legemliggør du fiskens legende natur – du rider med på livets bølger med en kærlig, kreativ og positiv indstilling.

Solsiden: medfølende • tilpasningsdygtig • accepterende • hengiven • fantasifuld

Skyggesiden: nærtagende • usikker • pessimistisk

Et godt råd: Du har tendens til at "følge strømmen", men nogle gange kan det være en god idé at svømme mod strømmen.

Vædderen: 21. marts – 20. april

Duft: Vædderen bevæger sig frygtløst gennem himlen sporet af en frisk grøn duft af blomsterfyldte enge i et slør af hvid moskus.

Som vædder legemliggør du vædderens ånd – du leder med hovedet og følger med dit generøse hjerte.

Solsiden : selvsikker • spontan •varmhjertet • entusiastisk

Skyggesiden : impulsiv • utålmodig • sorgløs

Et godt råd : Din livsglæde kender muligvis ingen grænser, men pas på ikke at brænde dit lys i begge ender.

Tyren: 21. april – 21. maj

Duft: Tyrens energi beroliges af den fyldige duft af citrongræs, lilje og lotusblomst, afdæmpet af stærke grønne og røgede rosenoter.

Som tyr legemliggør du tyrens styrke – forsigtig, men alligevel fokuseret og stålsat.

Solsiden : engageret • standhaftig • loyal • sensuel • varmhjertet • generøs

Skyggesiden : misundelig • stædig • snæversynet

Et godt råd : Du er naturligt tålmodig og praktisk – en smule spontanitet af og til vil gøre livet lettere for dig.

Tvillingerne: 22. maj – 21. juni

Duft: Tvillingerne oplyser nattehimlen med en varm, træbetonet kombination af vanilje og blomster, med en snert af citrusfrugt og moskus.

Som tvilling legemliggør du det legesyge – ungdommelig, energisk og dejligt drilagtig.

Solsiden : kreativ • impulsiv • udadvendt • entusiastisk • fantasifuld

Skyggesiden : humørsyg • sjusket • nervøs

Et godt råd : Din dobbeltnatur giver dig mulighed for at balancere din grænseløse entusiasme for livet med øjeblikke af stille refleksion.

Krebsen: 22. juni – 22. juli

Duft: Krebsen gløder med de aromatiske muligheder i heftig geranium, opkvikkende mandarin og søde mandler.

Som krebs legemliggør du dennes ånd – en skabning med skjulte talenter, som standhaftigt bevæger sig gennem livet.

Solsiden : følsom • tilpasningsdygtig • gavmild • intuitiv • pålidelig

Skyggesiden : humørsyg • nærtagende

Et godt råd : Du sætter ofte andre først; sørg for at give dig selv tid til at komme ud af din egen skal.

Løven: 23. juli – 23. august

Duft: Løven regerer over natten med en kraftig blanding af duftende blomster, frisk frugt og aromatiske trænoter.

Dette stjernetegn legemliggør den varmhjertede naturens konge – venlig og udadvendt med et naturtalent for lederskab.

Solsiden : selvsikker • modig •optimistisk • legesyg • fokuseret

Skyggesiden : enerådig • narcissistisk • stædig

Et godt råd : Du viser ofte et modigt ansigt udadtil, men glem ikke at blotte dine sande følelser når du har mulighed for det.

Jomfruen: 24. august – 23. september

Duft: Jomfruens uafhængige natur fornys gennem den stærke citrusduft fra grapefrugt og appelsin med strejf af mynte, lilje og moskus.

Som jomfru legemliggør du essensen af frihed og muligheden for at styre din egen skæbne.

Solsiden : intelligent • omhyggelig • opmærksom • sympatisk • venlig • trofast

Skyggesiden : smålig • kritisk • trodsig

Et godt råd : Din beslutsomhed er et aktiv, men pas på at du ikke er overkritisk over for dig selv.

Vægten: 24. september – 23. oktober

Duft: Vægten gløder på aftenhimlen og afspejler en skøn balance mellem søde blomster og kølige frugter med en snert af vanilje og peber.

Du legemliggør vægten, som kræver harmoni på alle livets områder, lige fra forretninger til romantik.

Solsiden : romantisk • social • idealistisk • diplomatisk • afslappet

Skyggesiden : overfladisk • flyvsk • sløv

Et godt råd : Du er en mester i at slutte fred, men nogle gange bør du sætte dig selv i højsædet.

Skorpionen: 24. oktober – 22. november

Duft: Skorpionen oplyser nattehimlen med en hypnotisk blanding af krydderier, blomster, og en snert af træ- og pulvernoter.

Som skorpion legemliggør du den stålsatte skorpion – hårdtarbejdende og tilpasningsdygtig med en intens mystisk side.

Solsiden : skarpsindig • kvik • lidenskabelig • ressourcestærk • fleksibel • disciplineret

Skyggesiden : hævngerrig • misundelig

Et godt råd : Din naturligt uafhængige personlighed kan kanaliseres til stærke og lidenskabelige partnerskaber.

Skytten: 23. november - 21. december

Duft: Skytten fyrer op under den mørke himmel med en optimistisk blanding af bær og frugter tempereret med overtoner af cognac og patchouli.

Som skytte legemliggør du bueskytten - du sigter og opnår dine højeste mål.

Solsiden : nysgerrig • optimistisk • eventyrlysten • charmerende • ærlig • ligefrem

Skyggesiden : prangende • ekstravagant • naiv

Et godt råd : Din iver og positive energi kan enten afbøje dit sigte eller hjælpe dig med at nå dit mål - det er dit valg.

Become a PartyLite Fan
Contact PartyLite
PartyLite Youtube
Follow us on Twitter!
Collect and organize the things you love.